Aalborg Håndbold

Aalborg Håndbolds assistent overtager landstrænerjob fra sin chef

Islændingen Arnór Atlason skal stå i spidsen for det danske U18-landshold

Arkivfoto: Peter Broen

Arkivfoto: Peter Broen

HÅNDBOLD:For nylig meddelte Aalborg Håndbolds cheftræner Stefan Madsen, at han ikke længere har overskuddet til sideløbende at passe jobbet som U18-landstræner.

Det tog dog ikke Dansk Håndbold Forbund længe at finde en afløser, og det skete i Stefan Madsens inderkreds. Aalborg Håndbolds assistenttræner, Arnór Atlason, overtager nemlig posten fra 1. juli.

- Jeg er stolt over, at DHF igen kigger vores vej. Arnór har siden sin indtrædelse i trænerteamet været en stor gevinst for os, og dette skridt er en naturlig udvikling i hans videre færd i trænergerningen, siger direktør Jan Larsen i en pressemeddelelse.

Arnór Atlason fortsætter sideløbende som assistenttræner i Aalborg Håndbold.

- Jeg er rigtig glad og stolt over at have fået denne chance. Jeg er sikker på, at det også vil være med til at udvikle mig som træner, udtaler Arnór Atlason.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.