Aalborg Pirates fik fem på stribe i Odense
Piraterne udbyggede sejrsstimen og har stadig grundspilssejren indenfor rækkevidde
Opdateret 12. maj 2022 kl. 15:35
ISHOCKEY: Aalborg Pirates tog endnu et skridt mod at slutte Metal Ligaens grundspil på en af topplaceringerne, da det tirsdag aften blev til en sejr på 4-2 på udebane over Odense. Det var nordjydernes femte sejr i træk.
Sejren ændrer ikke på, at Aalborg Pirates bliver på andenpladsen, men nu er der fem point ned til Esbjerg på tredjepladsen og et enkelt point op til Rungsted på førstepladsen. Begge konkurrenter har dog tre kampe tilbage i grundspillet mod Aalborg Pirates' to.
Periodecifre: 1-2, 1-1, 0-1
Mål: 1-0 Lukas Lundvald Nielsen (05.06), 1-1 Josh MacDonald (06.55), 1-2 Ben Duffy (10.20), 1-3 Victor Panelin-Borg (22.45), 2-3 Joseph Mizzi (25.55), 2-4 Mikkel Højbjerg (59.22)
Udvisninger: Odense 1x2 minutter, 1x20 minutter, Aalborg 5x2 minutter
Aalborg Pirates fik ellers en skidt start i Odense, da Lukas Lundvald Nielsen efter godt fem minutters spil bragte hjemmeholdet foran.
Det blev der dog rettet op på små to minutter senere, da Josh MacDonald udlignede til 1-1 på gæsternes første afslutning inden for målrammen.
Godt midtvejs i første periode tog Aalborg Pirates også føringen, da Ben Duffy udnyttede Martin Lefebvres og Kirill Kabanovs forarbejde til at gøre det til 2-1.
I begyndelsen af tredje periode blev det også 3-1 ved Victor Panelin-Borg, men Odenses Joseph Mizzi svarede dog hurtigt igen med en reducering.
Tættere på kom Odense aldrig, og til sidst kunne Mikkel Højbjerg i stedet afgøre kampen med en scoring i tomt mål, da hjemmeholdet havde erstattet målmanden med en ekstra markspiller.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.