Aalborg Pirates

Aalborg Pirates snupper tidligere White Hawks-målmand

Aalborg Pirates har hentet forstærkning på målmandsposten

George Sørensen skal i næste sæson vogte målet hos Aalborg Pirates. Arkivfoto: Lars Pauli

George Sørensen skal i næste sæson vogte målet hos Aalborg Pirates. Arkivfoto: Lars Pauli

ISHOCKEY:Det bliver den tidligere Frederikshavn White Hawks-målmand George Sørensen, der i næste sæson skal vogte målet hos Aalborg Pirates.

Hos Aalborg Pirates er der store forventninger til målmanden, der senest har spillet i den næstbedste svenske række.

- Vi har set, hvor god George kan være, og vi har store forventninger til de kvaliteter og det enorme potentiale, som vi ved George har. En målmand, der har kvaliteterne til at være omkring det danske landshold nu og i fremtiden, siger cheftræner Garth Murray i en pressemeddelelse.

Aalborg Pirates' førstemålmand i den netop overståede sæson var Ronan Quemener, men franskmandens aftale med aalborgenserne er udløbet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.