Aalborg Pirates

Aalborg Pirates henter canadisk målmager

Ben Duffy har erfaring fra den amerikanske AHL-liga og skal styrke offensiven i resten af sæsonen

Bredden hos aalborgenserne er onsdag blevet styrket. Arkivfoto: Torben Hansen

Bredden hos aalborgenserne er onsdag blevet styrket. Arkivfoto: Torben Hansen

ISHOCKEY:Aalborg Pirates har tilknyttet en 28-årig canadisk center for resten af sæsonen - i et forsøg på at forstærke holdet. Det drejer sig om Ben Duffy, der har erfaring fra den næstbedste nordamerikanske liga, AHL.

Senest har canadieren spillet i den næstbedste tyske række, DEL2, hos EC Kassel Huskies, hvor han lavede 58 point i 50 kampe - fordelt på 18 mål og 40 assists.

- Vi sonderede markedet efter en center, der er stærk i offensiv zone, men også arbejder godt i egen zone. Med sit store blik for spillet bliver Ben Duffy også vigtig i powerplay - ligesom han selv er en skudtrussel, siger sportschef Ronny Larsen i en pressemeddelelse.

Tilførslen af canadieren er ifølge Aalborg Pirates finansieret af spillersponsorater i klubbens eksisterende sponsorkontrakter.

Næste opgave for aalborgenserne i Metal Ligaen er på fredag 15. januar, hvor Herning gæster Bentax Isarena. Det er dog uvist, om Ben Duffy når at blive spilleberettiget allerede til den kamp.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.