Aalborg Pirates henter målsluger

Aalborg Pirates forstærker holdet med målfarlig angriber

Aalborg Pirates' sportschef, Ronny Larsen (th.), glæder sig over aftalen med Tommy Giroux. <i>Arkivfoto: Claus Søndberg</i>

Aalborg Pirates' sportschef, Ronny Larsen (th.), glæder sig over aftalen med Tommy Giroux. Arkivfoto: Claus Søndberg

AALBORG:Aalborg Pirates har mandag præsenteret en offensiv forstærkning frem mod den kommende sæsons bestræbelser på at forsvare det danske mesterskab.

I franske Angers har aalborgenserne fundet den 31-årige canadiske wing Tommy Giroux, der i de seneste seks sæsoner har produceret 291 point i den franske liga.

- I Tommy får vi den målscorer, som vi har kigget efter. Tommy kommer til at få en vigtig rolle i vores powerplay, hvor hans hurtige aftræk kommer til at blive afgørende i flere situationer. Udover en stærk spiller i den offensive zone får vi også en spiller, der bidrager godt i det defensive arbejde, siger sportschef Ronny Larsen.

I Frankrig har Tommy Giroux tidligere i karrieren været holdkammerat med den tidligere Aalborg Pirates-spiller Pierre-Olivier Morin. 

- Vi har blandt andet snakket med Morin grundet deres mange år på hold sammen. De ting, som vi har fået at vide omkring Giroux, er gode, og han virker som en spiller, der kommer til at passe perfekt ind i vores gruppe af spillere til den kommende sæson, siger Ronny Larsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Få uger før sit exit advarede direktør mod fare for nedstyrtning på supersygehus
Luk