Aalborg Pirates holdt legestue i Rødovre
En forrygende tredje periode sikrede en overlegen sejr
Opdateret 12. maj 2022 kl. 15:55
ISHOCKEY: Aalborg Pirates hentede onsdag aften den femte sejr i sæsonens første seks kampe, og det skete på overlegen vis.
På udebane blev det til en sejr på hele 9-1 over Rødovre.
Periodecifre: 1-3, 0-0, 0-6
Mål: 0-1 Jonas Jakobsen (05.06), 1-1 Oliver Kjær (07.32), 1-2 Martin Højbjerg (13.06), 1-3 Patrick Bjorkstrand (16.29), 1-4 Tobias Ladehoff (46.32), 1-5 Tobias Ladehoff (47.49), 1-6 Jeppe Jul Korsgaard (48.22), 1-7 Tobias Ladehoff (51.00), 1-8 Stephen Anderson (51.33), 1-9 Mikkel Højbjerg (59.27)
Udvisninger: Rødovre 2x2 minutter, Aalborg Pirates 3x2 minutter
Tilskuere: 734
Storsejren blev dog først sikret i kampens sidste 20 minutter. Efter to perioder førte gæsterne blot med 3-1, men så blev der for alvor sat trumf på.
I tredje periode scorede Tobias Ladehoff tre gange, og det blev fulgt op af scoringer af Jeppe Jul Korsgaard, Mikkel Højbjerg og Stephen Anderson.
Sejren betyder, at Aalborg Pirates fastholder positionen som Metal Ligaens duks. Nu er der fem point ned til Herlev på andenpladsen. På de følgende pladser følger Esbjerg og Frederikshavn White Hawks, der er noteret for henholdsvis ni og otte point efter fem kampe.
Næste opgave for Aalborg Pirates er på fredag, hvor der klokken 20.45 venter en hjemmekamp mod Esbjerg Energy.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.