Aalborg Pirates må sige farvel til tvillinger

Mikkel og Martin Højbjerg lægger skøjterne på hylden et år før kontraktudløb

Mikkel (tv.) og Martin Højbjerg har spillet deres sidste kamp for Aalborg Pirates. <i>Arkivfoto: </i>

Mikkel (tv.) og Martin Højbjerg har spillet deres sidste kamp for Aalborg Pirates. Arkivfoto:

AALBORG:Aalborg Pirates må sige farvel til tvillingerne Mikkel og Martin Højbjerg, fortæller klubben i en pressemeddelelse.

I en alder af 29 år har de to frederikshavnere valgt at lægge skøjterne på hylden.

- Efter mange overvejelser har vi besluttet at indstille ishockeykarrieren. Beslutningen, der bestemt ikke har været nem at nå til, skyldes en lyst til at prioritere vores respektive familier, helbred og civile karrierer, lyder det i en fælles udtalelse fra de to tvillinger.

Mikkel og Martin Højbjerg havde oprindeligt kontrakt med Aalborg Pirates i yderligere en sæson. Farvellet til de to forwards betyder, at sportschef Ronny Larsen er gået på jagt efter forstærkninger.

- Vi ønsker selvfølgelig ikke at stå i vejen for deres ønske om at træde ud af kontrakten, når det begrundes med, at kroppen ikke kan mere. 

- Det bliver svært at finde to danske spillere inden den kommende sæson, der kan afløse dem, så jeg er i fuld gang med at afsøge markedet for erstatninger på forwardsiden i både ind- og udland, siger Ronny Larsen.

Mikkel og Martin Højbjerg har spillet for Aalborg Pirates siden 2016 og har blandt andet vundet tre danske mesterskaber til klubben.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.