Aalborg Pirates slipper måske alligevel ikke for karantæneramt Herning-spiller
Herning Blue Fox har fået medhold i en appel mod Patrick Madsens karantæne

Patrick Madsens (th.) karantæne er blevet reduceret fra tre til to spilledage. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
HERNING:Herning Blue Fox bliver forstærket, hvis det tirsdag aften lykkes at tvinge Aalborg Pirates ud i en syvende kamp om det danske mesterskab i ishockey.
Det er en kendsgerning, efter at midtjyderne tirsdag har fået medhold i en appel mod den karantæne, som backen Patrick Madsen blev tildelt efter fredagens fjerde semifinale i Herning.
Den tidligere Frederikshavn White Hawks-spiller blev i første omgang tildelt tre karantænedage, men nu har Danmarks Ishockey Unions disciplinærudvalg valgt at reducere karantænen til to dage, hvorfor Patrick Madsen vil være til rådighed i en eventuel syvende kamp i Aalborg på fredag.
Patrick Madsen er dog fortsat karantæneramt, når de to hold mødes i Herning tirsdag aften, hvor Aalborg Pirates med en sejr kan sikre sig guldmedaljerne.
Tirsdagens sjette DM-finale sættes i gang klokken 19.30.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.