Aalborg Svømmeklub hentede første DM-medalje

Første stævnedag bød blot på en enkelt gang metal

Søren Olsson
Katrine Bukh Villesen er den store medaljefavorit for Aalborg Svømmeklub ved årets DM. Arkivfoto: Matthew Burnett
Svømning 11. juli 2019 21:24 - Opdateret 11. juli 2019 21:24

SVØMNING: Aalborg Svømmeklub bæltede sig ikke i medaljer på førstedagen af årets Danske mesterskaber på langbane, hvor holdet ellers havde sikret sig en del finalepladser.

Brystsvømmeren Janus Meinert sikrede sig en flot sølvmedalje i 50 meter brystsvømning, hvor han var lige godt ét sekund efter den vindende Farum-svømmer Philip Greve.

Derforuden blev det på førstedagen til en sjetteplads til Lisa Rijkhoff på 400 meter medley, hvor hun var seks sekunder fra en plads på medaljeskamlen, og i en tæt finale på kvindernes 100 meter fri blev Camilla Ottesen nummer fem - kun et halvt sekund fra podiet.

Aalborg Svømmeklub har dog masser af muligheder de kommende dage, for klubben stiller med et talstærkt hold på hele 21 svømmere, og naturligvis stilles der store forventninger til landsholdssvømmeren Katrine Bukh Villesen, der tidligere har vundet guld ved junior-EM.

Hun har sin første indsats i vandet i dag, når kvinderne skal dyste på 100 meter butterfly.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...