Aalborg-træner: - Vi kæmpede alt for meget med at få vores angrebsspil til at flyde

Specielt på den offensive del manglede Aalborg Håndbold skarpheden, mente cheftræner

Emil Halkier
Foto: Martin Damgård
Aalborg Håndbold 2. februar 2019 21:38

HÅNDBOLD: Mens Aalborg Håndbold overordnet set løste sine forsvarsmæssige forpligtigelser rigtig fint mod GOG, var spillet i den anden ende langt fra tilfredsstillende, mente cheftræner Stefan Madsen efter det uafgjorte resultat mod fynboerne lørdag aften.

- Vi kæmpede for alt for meget med at få vores angrebsspil til at flyde, som vi gerne ville, og kom ikke i de situationer, vi ønskede. Vi dækkede egentlig fint op og havde styr på det defensive, men brugte alt for mange kræfter på at komme til noget, sagde en skuffet Aalborg-træner.

Før jul var netop angrebs- og kontraspillet noget af det, der fungerede allerbedst hos ligaens mest scorende hold, men mod GOG udeblev farten, ligesom duelspillet ikke faldt ud til Aalborg-spillernes fordel i tilfredsstillende grad.

- Der manglede lidt flow, lidt fart og så synes jeg også, at vi manglede at vinde de dueller, vi ved, vi skal, når vi vil spille på den måde, vi spiller. Men altså, vi vidste godt, at det var udfordringen på nuværende tidspunkt. Derfor er det stadig en enorm skuffelse at stå med lige nu, sagde Stefan Madsen.

Tema: Aalborg Håndbold

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...