Aalborg-træners landshold fik endnu en sejr ved VM

Det danske U21-landshold vandt også den anden kamp ved VM i Spanien

Thomas Jasper
Stefan Madsen har i løbet af sæsonen vundet både mesterskab og pokaltitel med Aalborg Håndbold. Nu har han succes som træner for U21-landsholdet ved VM. Arkivfoto: Bo Lehm
Håndbold 17. juli 2019 20:40

HÅNDBOLD: Under ledelse af Aalborg Håndbold-cheftræner Stefan Madsen har det mandlige danske U21-landshold fået en perfekt start på VM i Spanien.

Tirsdagens 32-31-sejr over Norge blev onsdag fulgt op af, at det danske hold onsdag besejrede Tyskland med 30-25.

På banen er Aalborg Håndbold repræsenteret af Oliver Norlyk, der dog i den kommende sæson er udlejet til Skive i 1. division. Norlyk scorede en enkelt gang mod Tyskland. De to Mors-Thy-spillere Frederik Tilsted og Kasper Lindgren scorede også et enkelt mål hver. Også den kommende Mors-Thy-spiller Jens Dolberg er med i den danske trup, men han kom ikke på måltavlen onsdag aften. GOG-spilleren Emil Lærke scorede 11 gange og blev dansk topscorer.

Danmarks næste opgave er på fredag mod Argentina. Herefter følger de to sidste gruppekampe mod Island og Chile.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...