'Åndssvage' mål kostede Jammerbugt sejren

Jammerbugt FC måtte nøjes med uafgjort mod HIK

Thomas Jasper
Bo Zinck ærgrede sig over, at det ikke blev til en sejr over HIK. Arkivfoto: Bente Poder
Jammerbugt FC 25. maj 2019 17:08 - Opdateret 25. maj 2019 17:08

FODBOLD: Jammerbugt FC var foran med både 1-0 og 2-1 i lørdagens hjemmekamp mod HIK i 2. divisions oprykningsspil, men i sidste ende endte opgøret 2-2.

Christian Ryes straffesparksscoring og et mål fra Morten Thomsen gav Jammerbugt de to føringer, men de blev formøblet for nemt.

- Deres første mål faldt efter et ekstremt tvivlsomt straffespark, og det andet mål gav vi væk efter et par tabte nærkampe. Det var to åndssvage mål, og det er vi satme sure over. Det er det, der gør, at vi ikke vinder over et godt hold, siger Jammerbugt-træner Bo Zinck.

I kampens slutfase kunne Jammerbugt dog alligevel have snuppet sejren.

- Efter en times spil lavede vi tre indskiftninger på én gang. Vi har spillet tre kampe på syv dage, og vi kunne godt se, at de ville spille videre med de samme spillere. Vi havde en idé om, at vi på den måde ville have flest kræfter, og den plan holdt stik. Vi dominerede den sidste halve time og havde også nogle store chancer, der kunne have sikret sejren, siger Bo Zinck.

Tema: Jammerbugt FC

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...