Børnefejl ærgrer voldsomt i Aalborg-lejren

GOG starter den nye håndboldsæson med at have håneretten over nordjyderne, men onsdagens nederlag i Super Cuppen var i høj grad selvforskyldt

Skuffede Aalborg-spillere måtte kigge på, da GOG fik overrakt Super Cuppen og en check på 75.000 kroner. <i>Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix</i>

Skuffede Aalborg-spillere måtte kigge på, da GOG fik overrakt Super Cuppen og en check på 75.000 kroner. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Håndboldsæsonen er dårligt gået i gang, og Super Cup-trofæet, som GOG onsdag aften vandt på bekostning af Aalborg Håndbold, er den absolut mindst prestigefyldte af alle titler. Nederlaget på 32-34 nager dog alligevel voldsomt i nordjydernes lejr.

Aalborg Håndbold vandt målmandsduellen i kampen, og midtvejs i anden halvleg førte de 25-21. Men så fulgte en sand fontæne af tekniske fejl ,og på den led forærede de mere eller mindre fynboerne sejren.

- Jeg er meget ærgerlig over udfaldet. Vi havde momentum i kampen, men så pissede vi tre-fire hurtige bolde væk, og det straffede et godt hold som GOG altså kynisk i den anden ende. Vi må ganske enkelt ikke lave sådan nogle børnefejl, for det bør vi være for gode til, sukker Aalborg Håndbolds anfører, René Antonsen.

Forsvarsmæssigt fandt Aalborg Håndbold aldrig helt melodien mod GOG, og på det område blev det en gentagelse af pokalkampen mod TTH Holstebro i den forgangne weekend.

Niklas Landin stod ingen stor kamp mod GOG, men han havde alligevel fire redninger mere end sin kollega hos fynboerne. <i>Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix</i>

Niklas Landin stod ingen stor kamp mod GOG, men han havde alligevel fire redninger mere end sin kollega hos fynboerne. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Vi har helt klart et problem der, som vi skal have kigget på. Jeg synes dog også, det er den svære ende, når man skal have sat et hold med otte nye spillere sammen. Det tager typisk lidt længere tid at opbygge de defensive relationer, og Simon Hald skal lige have tid til at finde sin plads på holdet, påpeger René Antonsen.

I sidste sæson indledte Aalborg Håndbold sæsonen med at slå netop GOG i Super Cuppen, men siden stod fynboerne i vejen i både pokalturneringen, Champions League og DM-finalen. Og selvom GOG har skiftet meget ud på holdet hen over sommeren, ligner de igen en seriøs udfordrer til aalborgenserne.

- De har et rigtig godt hold igen, som spiller på en lidt anden måde end i sidste sæson, hvor meget var lagt i hænderne på Simon Pytlick. Det skal vi lige vænne os til, men jeg ser frem til den duel, siger René Antonsen.

Cheftræner Stefan Madsen (tv.) er voldsomt irriteret over nederlaget til GOG, selvom Super Cuppen ikke er nogen stor og prestigefyldt titel. <i>Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix</i>

Cheftræner Stefan Madsen (tv.) er voldsomt irriteret over nederlaget til GOG, selvom Super Cuppen ikke er nogen stor og prestigefyldt titel. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I første omgang skal Aalborg Håndbold og rette fokus frem mod på lørdag, hvor de håber Herreligaen med en hjemmekamp mod Skjern.

- Lige nu er vi irriterede over, at vi ikke er mere modstandsdygtige, men vi skal nok hurtigt få rettet fokus ind mod på lørdag. 

- Nu starter jagten på vores næste store mål, som er at vinde grundspillet, fastslår cheftræner Stefan Madsen.

GOG - Aalborg Håndbold 34-32

  • Håndbold, Super Cup-finale, mænd
  • Mål GOG: Alexandre Blonz 10, Aaron Mensing 7, Nicolai Pedersen 6, Henrik Jakobsen 4, Oskar Vind 4, Morten Olsen 2, Linus Persson 1
  • Mål, Aalborg: Mikkel Hansen 6, Mads Hoxer Hangaard 5, Rene Antonsen 5, Kristian Bjørnsen 4, Lukas Nilsson 3, Sebastian Barthold 3, Simon Hald 3, Aleks Vlah 3
  • Udvisninger: GOG 4, Aalborg 3
  • Tilskuere: 2.000

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Få uger før sit exit advarede direktør mod fare for nedstyrtning på supersygehus
Luk