Allan Kuhn: Brøndbys mål ærgrer mig stadig

Hobros cheftræner har roser til Jesper Rask og indskiftet angrebsduo

Video Claus Jensen
Foto: Bent Bach
Hobro IK 2. december 2018 21:54 - Opdateret 2. december 2018 22:08

FODBOLD: Hobro-træner Allan Kuhn er afklaret med, at det bedste hold vandt, da Brøndby søndag på hjemmebane sejrede 1-0 over hans hold.

- Det var absolut fortjent, at Brøndby vandt. Men indstillingen var i orden, og i de sidste 25 minutter fik vi skabt en lige kamp. Det hjalp, at vi fik to friske angribere ind i Kirkevold og Babayan, så den fase er jeg rigtig tilfreds med, siger Allan Kuhn.

Han er til gengæld ikke tilfreds med holdets boldomgang i første halvleg. Alligevel var man få minutter fra at gå til pause med 0-0.

- Det mål de lavede, ærgrer mig stadigvæk. Der skulle jo have stået en i returrummet, efter at Putros fint headede et indlæg væk, sukker Hobro-træneren.

Se målet og de øvrige højdepunkter her:

Han roser Jesper Rask for igen at stå stærkt, og generelt stod defensiven solidt.

- Vores femmandsforsvar fungerede upåklageligt. De fik nogle skud udenfor feltet og på skråskud, men de havde jo ikke nogen friløbere alene med Rask. Så vi fik bekræftet, at vi har fået sat proppen i, og det lover godt fremadrettet, mener Allan Kuhn.

Tema: Hobro IK

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...