Alternativt Thisted-hold spillede uafgjort i testkamp

Thisted FC testede U19-spillere og prøvespillere i testkamp mod Holstebro

Thomas Jasper
Thisted-træner Bo Thomsen sendte et alternativt hold i kamp mod Holstebro. Arkivfoto: Martin Damgård
Thisted FC 13. juli 2019 19:30 - Opdateret 13. juli 2019 20:38

FODBOLD: Thisted FC spillede lørdag 1-1 mod Holstebro Boldklub fra Danmarksserien, da thyboerne spillede sommerens anden testkamp forud for den kommende sæson i 2. division.

Og det var et noget alternativt Thisted-hold, som cheftræner Bo Thomsen sendte i kamp. Særligt i anden halvleg, hvor Laurits Bust Sørensen, Laus Østervig Nielsen og Jeppe Mehl som de eneste sædvanlige førsteholdsspillere var i kamp. Derudover blev holdet udgjort af klubbens egne U19-spillere samt prøvespillere fra blandt andet Sydkorea og USA.

- Det var en kamp med mange gode momenter, men også nogle frustrationer, for der var også nogle basale ting, der ikke sad, men det er kun naturligt, når man stiller med et hold, der ikke kender hinandens bevægelsesmønstre og derudover også har nogle kommunikative udfordringer, siger Bo Thomsen, der dog var meget godt tilfreds med udbyttet af testkampen.

- Det var en super kamp, hvor vi fik bragt mange af vores unge mennesker. De fik en fed oplevelse af at være med på det rigtige hold, siger han.

Thisteds mål i kampen blev scoret af den cubanske prøvespiller Abel Martinez.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...