Aalborg Håndbold

Banegård hos Aalborg Håndbold: Det skal vi nok få noget godt ud af

Cheftræner Stefan Madsen får minimum seks nye spillere til den kommende sæson, hvor store sko skal udfyldes

Lukas Sandell har lavet 44 mål i efterårets Champions League, hvor Elverum dog har haft det svært. Arkivfoto: Geir Olsen/Ritzau Scanpix

Lukas Sandell har lavet 44 mål i efterårets Champions League, hvor Elverum dog har haft det svært. Arkivfoto: Geir Olsen/Ritzau Scanpix

HÅNDBOLD:Det vælter ind med nye navne, der fra næste sæson skal repræsentere Aalborg Håndbolds regerende danske mestre. Svenske Lukas Sandell er den sjette markante profil, der er blevet præsenteret.

- Vi mister nogle tunge navne i Kristian Sæverås, Janus Smarason og Omar Ingi Magnusson, men det er virkelig også nogle spændende spillere, der slutter sig til os. Jeg er sikker på, at vi kan få noget godt ud af den kommende trup, siger cheftræner Stefan Madsen.

22-årige Lukas Sandell kommer fra de norske mestre Elverum, hvor højrebacken i denne sæson har scoret 44 mål Champions League. Fem af dem blev sat ind netop mod Aalborg Håndbold i september.

Trupstatus i Aalborg Håndbold (opdateret 15. januar)

Følgende spillere forlader til sommer Aalborg Håndbold:

Målmand: Kristian Sæverås (Leipzig)

Playmaker: Janus Smarason (Göppingen)

Højre back: Omar Ingi Magnusson (Magdeburg)

Venstre back: Mishels Liaba (Fredericia HK)

Følgende spillere er annonceret som nye navne fra sommer:

Målmand: Simon Gade (TTH Holstebro)

Playmaker/venstre back: Nikolaj Læsø (Århus Håndbold)

Venstre back: Sebastian Henneberg (Elverum)

Højre back: Lukas Sandell (Elverum)

Højre fløj: Jonas Samuelsson (Skanderborg)

Playmaker: Felix Claar (Alingsås)

- Han er en meget spændende spiller, der har en god spilforståelse og er meget fræk og kompromisløs i sit spil. Han er ikke bange for at tage duellerne og har et godt skud både fra stående og i luften, siger cheftræner Stefan Madsen om svenskeren, der i næste sæson skal kæmpe med Mads Christiansen om spilletiden på højre back.

Lukas Sandell har et hav af ungdomslandskampe på sit CV, mens det svenske A-landshold endnu ikke har ringet. De skyldes ifølge svenske eksperter primært, at han defensivt stadig har nogle mangler.

- Men vi tror på, at vi kan få ham ud af den bås, at han ikke kan dække op. Det har vi gjort med andre venstrehåndede spillere tidligere, pointerer Stefan Madsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.