AaB

Børsting bøvler hos AaB: - Det er typisk, at det sker, når jeg er begyndt at spille

Skader kan tvinge superligaholdet til at ændre i den efterhånden faste startopstilling, når FCN fredag gæster Aalborg

Det blev kun til 30 minutters indsats senest mod Randers for AaB-spilleren. Foto: Lars Pauli

Det blev kun til 30 minutters indsats senest mod Randers for AaB-spilleren. Foto: Lars Pauli

FODBOLD:AaB's superligahold fik to spillere på skadeslisten undervejs i weekendens 1-1-opgør mod Randers FC. Dermed kan cheftræner Martí Cifuentes blive tvunget til at skifte ud blandt sine foretrukne 11, når FC Nordsjælland fredag gæster Aalborg.

Frederik Børsting, der som venstre wingback igen havde fortrængt Jakob Ahlmann til bænken, måtte udgå efter en halv times spil af søndagens opgør på Cepheus Park.

- Jeg har desværre en træls fod, som desværre er lidt skrøbelig i øjeblikket. Først fik den et slag i en tackling, og efterfølgende landede Simon Piesinger ovenpå den, og så blev det bare for meget, fortæller Frederik Børsting.

Skader kommer aldrig belejligt, og det er også meget langt fra at være tilfældet for den 26-årige AaB-spiller, der heller ikke er kendt for at skåne sig selv.

Frederik Børsting er startet på banen i AaB's seneste tre superligakampe, hvor hele startopstillingen har været præcis den samme. Foto: Lars Pauli

Frederik Børsting er startet på banen i AaB's seneste tre superligakampe, hvor hele startopstillingen har været præcis den samme. Foto: Lars Pauli

- Hvis jeg skulle gå gennem en kamp uden at tackle og opsøge duellerne, så er det vist heller ikke noget for mig. Men lige nu er det godt nok trælst og typisk, at jeg skal døje med den fod, når jeg ellers er begyndt at spille. Jeg synes virkelig også, det er gået fint på det seneste, fortæller Frederik Børsting.

Han trænede ikke med tirsdag, og hans indsats mod FC Nordsjælland på fredag hænger i en tynd tråd.

- Alt kan ske, men det er nok desværre tvivlsomt, hvor meget jeg kan bidrage. Heldigvis kommer der en landskampspause derefter, hvor vi kan få lagt foden helt ned, og så burde problemet gå i sig selv, lyder AaB-spillerens håb.

Også forsvarsspilleren Daniel Granli forlod banen utidigt mod Randers søndag. Han mærkede noget spænde til i baglåret og valgte at trække sig i pausen.

- Jeg har ikke fået en status på ham endnu, så vi må vente og se, hvordan det ser ud de kommende dage, siger AaB's assistenttræner Rasmus Würtz ovenpå tirsdagens træning, hvor cheftræner Martí Cifuentes var fraværende på grund af sygdom.

Hold dig opdateret om AaB – Tilmeld dig vores nyhedsbrev om AaB lige her

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.