Boksemestre sætter VM-titler på spil i sværvægtsbrag

Der er hele tre VM-bælter på højkant, når briten Joshua Anthony til marts møder Joseph Parker fra New Zealand.

Anthony Joshua (til højre) slog i april sidste år ukrainske Wladimir Klitschko foran 90.000 tilskuere på Wembley. Til marts går briten i ringen i Cardiff, hvor Joseph Parker fra New Zealand venter. Foto: Scanpix/Ben Stansall
Boksning 14. januar 2018 13:10

Den britiske bokser Anthony Joshua møder til marts Joseph Parker fra New Zealand i et boksebrag om tre VM-titler.

De to sværvægtere står over for hinanden på Principality Stadium i Cardiff 31. marts.

28-årige Joshua er et stort navn i Storbritannien. I april sidste år var han med til at samle 90.000 tilskuere på Wembley til en kamp mod ukrainske Wladimir Klitschko.

Selv om Anthony Joshua for første gang i karrieren måtte en tur i kanvassen, så stoppede han i 11. omgang Klitschko og tog sejren.

Joshua har vundet samtlige 20 kampe som professionel og er verdensmester hos bokseforbundene WBA og IBF.

Den to år yngre newzealænder Joseph Parker er verdensmester hos WBO. Parker har vundet alle sine hidtidige 24 kampe.

Næste opgave for vinderen af braget i Cardiff om godt to måneder bliver måske amerikaneren Deontay Wilder. Wilder er indehaver af VM-titlen hos det sidste af de fire store bokseforbund, WBC.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...