Brækket ben holder formentlig Ehlers ude af VM

Nordjyden kommer næppe til at forstærke Danmarks VM-hold

Thomas Jasper
Arkivfoto: Jason Halstead/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix
Ishockey 22. april 2019 19:34 - Opdateret 22. april 2019 22:01

ISHOCKEY: Det danske ishockeylandshold må formentlig klare sig uden Nikolaj Ehlers ved næste måneds VM.

Sammen med holdkammeraterne i Winnipeg Jets er Ehlers ellers sendt ud af slutspillet i NHL, men en skade holder nordjyden fra at forlænge sæsonen med et VM.

I det femte opgør i NHL-slutspillet mod St. Louis Blues blokerede Ehlers en afslutning, men selv om han også kom i kamp i den sjette og sidste kamp i slutspillet, har det nu vist sig, at Nikolaj Ehlers' ben er brækket.

Det fortalte Nikolaj Ehlers på et pressemøde mandag.

Skaden betyder dog ikke, at han definitivt har meldt afbud til VM, fortæller Nikolaj Ehlers til TV 2 Sport.

- Jeg har ikke sagt nej til VM. Jeg har spurgt klubben og sagt, at jeg ikke kommer til at tage til VM med et brækket ben. Men hvis jeg er klar, må jeg godt spille, siger Nikolaj Ehlers.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...