Aalborg

Chok i Aalborg Håndbold: Ny spiller har sprunget korsbåndet

Sebastian Henneberg er ude resten af sæsonen

Aalborg Håndbold var ellers i gang med optakten til en god sæson. Arkivfoto: Lars Pauli
Aalborg Håndbold var ellers i gang med optakten til en god sæson. Arkivfoto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 11:13

HÅNDBOLD: Aalborg Håndbold klarede sig glimrende i torsdagens pokalkamp mod AJAX København, hvor holdet vandt en sikker sejr på 35-22.

Desværre er der efterfølgende kommet særdeles dårligt nyt fra kampen. Den nye bagspiller Sebastian Henneberg blev skadet under opgøret, og en scanning viser nu, at han har sprunget korsbåndet i det ene knæ.

Hennebergs debutsæson er dermed formentlig slut, før den for alvor nåede at starte.

- Det er en forfærdelig nyhed, og det er næsten ikke til at bære. Ovenpå en mindre ankeloperation forud for denne sæson har han kæmpet indædt for at komme op i gear, og han var tæt på at være tilbage på sit vanlige niveau. Jeg ved, at han er en rigtig fighter, og han nok skal komme stærkt tilbage - og vi vil som klub hjælpe ham på alle tænkelige måder med genoptræningen, siger direktør Jan Larsen i en pressemeddelelse.

For Sebastian Henneberg er det naturligvis et mindre chok.

- Det er virkelig en hård pille at sluge. Jeg havde sådan glædet mig til at vise mig frem i Aalborg Håndbold og hjælpe holdet med at opnå store resultater. Nu skal jeg lige have ro på de kommende uger frem mod operationen, og så er jeg ellers klar til at tage benhårdt fat på genoptræningen, så jeg hurtigst muligt kan komme tilbage på banen igen, siger Sebastian Henneberg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden