AaB

Dagbog fra Spanien: En hverdag med konkurrencemennesker

Alt er en konkurrence, når AaB'erne er på tur

Gåturen til træningsbanen er ikke decideret idyllisk. Foto: Martin Damgård

Gåturen til træningsbanen er ikke decideret idyllisk. Foto: Martin Damgård

FODBOLD:Vi begynder så småt at nærme os afslutningen af dette års træningslejr med AaB, og de seneste dage har budt på masser af indtryk - og nogle af de små finurligheder, man opdager, når man opholder sig sammen med sportsfolk i flere dage.

Forleden havde keeper Jacob Rinne arrangeret en turnering i Padel-tennis for, at spillerne kunne konkurrere i noget andet end bare på træningsbanen, og det er fascinerende at opleve, hvor meget AaB-spillerne går op i selv den mest venskabelige turnering.

- Hvor er det ringe!, blev et standardudråb under de mange padel-kampe - ligesom, der naturligvis blev hånet fra vinderne i hver eneste kamp, mens taberne stod i et hjørne og skumlede.

Der er det ved fodboldspillere, at de er dårlige tabere, for det skal man simpelthen være for at kunne dyrke konkurrencesport på så højt et niveau.

Men man opdager også hurtigt, at langt de fleste er ekstremt dårlige vindere.

Taberne af træningsøvelser skal straffes. Enten ved den efterhånden klassiske øvelse med spark fra kanten af feltet ind mod et mål, hvor det tabende hold står med røven i vejret.

Eller også skal taberne fungere som tjenere for det vindende hold ved aftensmaden.

Jeg er nærmest overbevist om, at hvis en fodboldspiller slog sin farmor i 500, så ville han sidde og synge: Tabernaaaaar! efterfølgende.

Ikke ligefrem idyl

Mange dage med dobbelt træningspas og deraf sene interviewaftaler og flere dage med venten på eventuelle transfers har også betydet, at der ikke har været meget fritid hernede.

Faktisk var tirsdag eftermiddag den første chance, jeg fik, for at se noget andet end bare det i øvrigt ganske fine hotel og så træningsbanen, der ligger bare fem minutters gang herfra.

I øvrigt en fem-minutters gåtur, der ikke ligefrem emmer af idyl. Under vejbroer med masser af grafitti, igennem faldefærdige hegn og endnu en tunnel, inden man pludselig står foran fire grønne græsbaner og et helt nybygget fitnesscenter.

Men tirsdag eftermiddag gik fotografen og undertegnede først et stykke af vejen mod Marbella, inden vi vendte i modsat retning og gik ind til turistbyen Puerto Banus - ja, vi kan lige så godt erkende, at det var målet fra start, men vi begyndte simpelthen med at gå i den forkerte retning.

Puerto Banus er ikke en by for de fattigste. Gucci, Dolce Gabana og Ralph Lauren er et gennemgående tema i butiksgaderne, og på vejen så er de billigste biler velsagtens en Mercedes eller en Audi.

Vi tog en tur ind i byens helt store indkøbscenter - en spansk Salling, der bare er fire gange så stor og med en parfumeafdeling, der strakte sig over flere fodboldbaner.

Fra tidligere rejser til Spanien ved jeg, at man godt kan spare penge på tøj hernede - men jeg tror måske ikke, at man kan det i Puerto Banus.

Endelig var det en lille smule træls, at vejret hele ugen har været perfekt, men lige i dag, hvor vi havde tid til en gåtur, der blev hele området dækket af en enorm mængde havgus. Vi blev enige om, at Thomas Havgustinussen havde stjålet vores udsigt.

Onsdag er det tid til den eneste testkamp under turen, og tidligt torsdag morgen går turen så retur mod Danmark igen. Jeg håber i har nydt at følge med.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.