Fodbold

Danmark åbner Nations League hjemme mod Schweiz

Danmark får besøg af Schweiz og Serbien i september i Nations League-gruppespillet.

Fodboldlandsholdet skal spille Nations League i efteråret. Inden da venter fire testkampe og en EM-slutrunde.
Fodboldlandsholdet skal spille Nations League i efteråret. Inden da venter fire testkampe og en EM-slutrunde. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det danske fodboldlandshold indleder efterårets Nations League-gruppespil med to kampe i Parken.

Det oplyser Dansk Boldspil-Union på X fredag formiddag.

Der blev trukket lod til turneringen torsdag aften, og Danmark havnede i gruppe med Schweiz, Serbien og Spanien.

De to førstnævnte modstandere kommer begge forbi Parken i september, mens oktober byder på udekampe i både Spanien og Schweiz. I november slutter Danmark af med at møde Spanien i Parken, før turen går til Serbien.

Her er kampprogrammet:

* 5. september: Danmark - Schweiz.

* 8. september: Danmark - Serbien.

* 12. oktober: Spanien - Danmark.

* 15. oktober: Schweiz - Danmark.

* 15. november: Danmark - Spanien.

* 18. november: Serbien - Danmark.

Gruppens to bedste hold avancerer til kvartfinalerne i marts næste år. Nummer tre skal spille playoff om at undgå nedrykning, mens nummer fire rykker ned på B-niveau.

Gode resultater i Nations League kan også give en livline i jagten på en billet til VM-slutrunden i 2026.

Inden den fjerde udgave af Nations League begynder, skal Kasper Hjulmands mandskab spille fire testkampe og en EM-slutrunde.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden