Delaney: Det er det største

Danmark er klar til VM efter en magtdemonstration i Dublin

Søren Olsson
Thomas Delaney med i klumpen af danske spillere, der jubler over den store sejr. Foto: Lars Poulsen/ritzau
Fodbold 14. november 2017 23:55 - Opdateret 15. november 2017 07:16

FODBOLD: Danmark skal til den femte VM-slutrunde for holdet nogensinde, efter holdet tirsdag aften formåede at rejse sig fra et tidligt koldt styrtebad, da Shane Duffy headede irerne i front og i stedet sejrede med hele 5-1 på AVIVA Stadium efter en pragtfuld opvisning i offensiv fodbold - specielt signeret Christian Eriksen, der nåede op på 11 scoringer i kvalifikationsturneringen med sine tre basser imod irerne.

- Det er det største, jeg har prøvet som fodboldspiller, siger midtbanespilleren Thomas Delaney, der ganske som holdkammeraterne var et stort smil - og samtidig lugtede en smule af, at der var blevet sprøjtet løs med de alkoholiske drikke i omklædningsrummet.

.- Jeg er blevet mester med FCK og har prøvet store ting. men VM er bare noget helt særligt. Det er sjældent, at man kan sige, at man skal med til en slutrunde, og det er tydeligt eksempel på, hvor meget vi kan som hold. Vi er et lille land, og vi holder altså sammen, når vi står inde på den fodboldbane. Vi kæmper for hinanden, vi løber som hold, siger han.

- Jeg ville da godt selv have scoret en enkelt pind og var da også lige henne for at høre omkring det der straffespark. men jeg kan ikke brokke mig, siger han.

Danskerne fløj direkte hjem fra Dublin efter kampen.

Nu kan de se frem til 1. december, hvor puljerne til VM findes ved lodtrækningen i Moskva.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...