Det er svært med 2,5 drop og tre brændte direktører

Henrik Pedersen var alt andet end tilfreds med det, han havde set fra sine spillere i Vendsyssels første turneringskamp i 2023

Hobro IK slog Vendsyssel FF 3-1, da de to hold tørnede sammen i Nordicbet Ligaen.  Hobro 19 Februar 2023            <i>Foto: Claus Søndberg</i>

Hobro IK slog Vendsyssel FF 3-1, da de to hold tørnede sammen i Nordicbet Ligaen. Hobro 19 Februar 2023 Foto: Claus Søndberg

HOBRO:3-1 stod der på de store måltavler på DS Arena i Hobro, da kampen mellem Vendsyssel og Hobro var forbi. Hjemmeholdet havde i den grad udstillet Vendsyssel FF på en dag, hvor vendelboernes planer slet ikke kunne føres ud i livet. 

- De lavede tre mål på to og et halvt drop fra os. Vi skabte tre 100 procentschancer, og vi scorede et mål. Når vi i hvert fald gav to mål væk, så gjorde vi det også svært for os selv, påpeger Henrik Pedersen. 

Den ellers så sikre keeper Marcus Bundgaard havde en skidt dag i Hobro. Han måtte tage Hobros to første scoringer på sin kappe, og særligt det andet mål så skidt ud, da han på en eller anden måde mister grebet om bolden, så Don Deedson kunne løbe bolden ind i et tomt mål.

- Marcus er nok den, der er allermest ked af det. Det må vi bare tage hånd om hjælpe ham videre, siger Henrik Pedersen.

Det var dog langt fra kun Marcus Bundgaard, der var skidt kørende. Blandt andet burde Wessam Abou Ali have bragt Vendsyssel FF i front, da han fik en kæmpe chance efter et kvarters spil. 

Men meget sigende for Vendsyssels dag i Hobro, var der ikke noget, der spillede for vendelboerne.

- Det var et hold, jeg ikke havde set siden et stykke inde i efteråret. Det skuffer mig meget, at vi ser sådan ud. Én ting er at spille en dårlig kamp, men når præstationen slet ikke lykkes, og du ikke har mentaliteten og intensiteten, så kan du ikke vinde. 

- Vi havde snakket meget om at komme rundt om Hobros forsvar, men det blev for meget boldflytteri. Vi kom slet ikke igennem på siderne, sådan som vi gerne ville. Hobro dækkede godt op, men vi var selv ekstremt dårlige i den fase. Når vi endelig fik bolden ind i feltet, så manglede der kvalitet i de indlæg, forklarer Henrik Pedersen. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.