AaB

Nu har AaB alle testkampe på plads

Superligaholdet har fået styr på træningskampene frem mod forårssæsonen

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

FODBOLD:Som alle andre superligaklubber forbereder AaB sig på forårssæsonen i vante hjemlige rammer, da corona-restriktionerne gør det umuligt at rejse på træningslejr i udlandet.

Nu har aalborgenserne fået styr på alle tre træningskampe - frem mod hjemmekampen mod FC København i Superligaen 3. februar.

Første test bliver på udebane mod Randers FC onsdag 20. januar kl. 13.00. Fire dage senere skal AaB en tur til Herning for at møde FC Midtjylland. Kampen, der altså spilles søndag 24. januar, har også kickoff kl. 13.00.

- Under de nuværende omstændigheder er det en god løsning, at vi bliver herhjemme, og jeg er glad for, at vi har kunnet finde to så gode modstandere, som kan hjælpe os med at få svar på, hvor vi står, sagde cheftræner Martí Cifuentes efter tirsdagens AaB-træning.

Den tredje og sidste træningskamp faldt på plads onsdag og bliver 27. januar kl. 13.00 mod Lyngbys superligahold. Det bliver med AaB som hjemmehold, men præcis hvor i Aalborg den skal spilles, er ikke besluttet endnu.

NORDJYSKE arbejder på at kunne livestreame alle AaB's testkampe her på hjemmesiden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.