Svømning

Dobbelt triumf for Mie Ø. og Aalborg Svømmeklub

Andendagen af DM bød på to guldmedaljer til Aalborg Svømmeklub

Mie Ø. Nielsen skaffede to guldmedaljer ved fredagens finalestævne. Arkivfoto: Jens Dresling/RItzau Scanpix

Mie Ø. Nielsen skaffede to guldmedaljer ved fredagens finalestævne. Arkivfoto: Jens Dresling/RItzau Scanpix

SVØMNING:Andendagen af de danske mesterskaber i kortbanesvømning gav yderligere triumf for Aalborg Svømmeklub, der sikrede to guldmedaljer ved stævnet i Esbjerg.

Og OL-svømmeren Mie Ø. Nielsen havde en stor dag i bassinet.

Hun startede med at tage guld i paradedisciplinen 100 meter rygsvømning, hvor hun skar mere end halvandet sekund af sin tid fra indledende runde og stensikkert henviste Victoria Bjerre fra Herlev til andenpladsen i vindertiden 57.94 sekunder.

Og i aftenens næstsidste finale var der så guld til Aalborg igen, da holdkappen på 4x200 meter fri viste sig ganske suveræne og vandt foran HSK og A6.

Kvartetten med Camilla Ottesen, Line Jørgensen Bruun, Lisa Rijkhoff og Mie Ø. Nielsen var i mål i tiden 8.00.09 sekunder, og det var mere end otte sekunder hurtigere ned HSK på andenpladsen.

Bedst var Mie Ø. Nielsen med tiden 1.58.19 minutter.

Aalborg havde svømmere med i yderligere to finaler. I herrernes 200 meter fri blev Nicolas Blanch nummer seks i tiden 1.48.97 minutter. Og i herrernes 200 meter bryst blev det ligeledes til en sjetteplads for den bare 18-årige Lawrence Langley i tiden 2.17.55.

Stævnet i Esbjerg fortsætter weekenden over,

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst