Aalborg Pirates

Dumme fejl kostede dyrt - Pirates er ude af slutspillet

Det bliver ikke til en gentagelse af mesterskabet i Aalborg

Fire kampe og så var det slut. SønderjyskE har været skarpe i serien

Fire kampe og så var det slut. SønderjyskE har været skarpe i serien

ISHOCKEY:I sidste sæson var jublen stor i Aalborg, da 37 års mesterskabstørke blev brudt med finalesejr over Herning. Tirsdag aften sluttede drømmen for denne sæson, da SønderjyskE vandt for fjerde kamp i træk og sende piraterne ud af slutspillet med grumme 4-0 i semifinalen. Tirsdagens kamp endte 3-2 til gæsterne. SønderjyskE er dermed i finalen for første gang i fire år.

Bedømt på antallet af tilskuere, så havde hjemmepublikummet allerede givet op inden kampen - også, selvom der var tale om en meget sen kamp tirsdag aften og en kamp, der også kunne ses i tv.

Og allerede hurtigt var det da også gæsterne tog teten. Kampen startede med en god mulighed i hver ende. Først TJ Moore, der måtte se sig reddet af Ronan Quemener, og derefter Martin Højbjerg i den anden ende, der dog ikke havde helt kontrol med pucken, da han trak ind mod Galbraith.

Men efter godt tre minutter tog SønderjyskE føringen. Et slagskud fra Matt Prapavessis ramte en Aalborg-spiller undervejs og gik imellem benene på den franske keeper.

Resten af perioden bød på højt tempo. Pirates var bedre til at få folk ind foran Galbraith i kassen, og det gav en hel del halve chancer foran kassen, men hver gang var Galbraith opgaven voksen og fortsatte storspillet fra denne serie.

I den anden ende fortsatte piraterne dog med at lave de dumme fejl, der har kendetegnet serien, og det gav flere gode muligheder til gæsterne, der dog stadig nok var godt tilfredse med at kunen gå i omklædningsrummet med en føring.

Kampfakta

Periodecifre: 0-1,. 0-1, 2-1

Mål: 0.1 Matt Prapavessis (03.04), 0-2 Martin Eskildsen (33.13), 0-3 Martin Eskilden (54.45), 1-3 Julian Jakobsen (55.02), 2-3 Mike McNamee (55.31)

Udvisninger: Aalborg 5x2 minutter, SønderjyskE 4x2 minutter

Tilskuere: 2268

Stilling i serien: SønderjysKE vinder serien med 4-0

I anden periode så man et fra serien efterhånden velkendt billede. Aalborg Pirates lagde masser af pres på, men det var gæsterne, der scorede. Piraterne spillede et virkelig flot powerplay, da SønderjysKE røg i undertal tre imod fire.

Især en chance, der blev gennemspillet fra Thomas Spelling til Julian Jakobsen til Cam Braes, var virkelig flot sat op, men gæsterne formåede igen at værge for sig, og overtallet sluttede endda med et breakaway til gæsternes Steffen Frank. Men her kom Aaron Harstad flot tilbage og erobrede pucken.

Ros skulle han til gengæld ikke have bare få minutter senere. Han stod nemlig for endnu et af utallige pucktab i egen zone, og så kunne Martin Eskildsen ugeneret skøjte rundt om kassen og vippe den forbi Quemener til 2-0.

I tredje periode fik Aalborg igen en mulighed i powerplay, men denne formåede man ikke at skabe en eneste regulær chance. I stedet fik SønderjyskE igen en god chance på endnu et pucktab i egen zone, men denne gang røg afslutningen dog forbi.

SønderjyskE lukkede kampen endegyldigt med fem minutter igen. Aalborgs backer stod og snorksov efter en face-off, og Martin Eskildsen kunne samle pucken op og score tæt under mål - eller det skulle man i hvert fald tro, at de gjorde.

Aalborg reducerede dog hurtigt med gode pasninger til Julian Jakobsen, der scorede sikkert. Og bare et halvt minut senere blev det også 2-3, da Victor Panelin-Borg sendte en puck mod mål, som Mike McNamee kunne styre ind.

Kort efter var det tæt på 3-3, da Cam Bares styrede pucken tæt under mål, men denne gang gik den forbi.

SønderjyskE fik derefter chancen i powerplay og havde spillet piraterne tyndt, men Julian Jakobsen kom ind med et livsvigtigt prik med staven.

Dermed fik vi en vanvittig afslutning på kampen, hvor Aalborg Pirates forsøgte sig seks imod fem. Det gav to gigantchancer til først Mikkel og derefter Martin Højbjerg, men Patrick Galbraith sprællede løs imellem stængerne og diskede op med to klasseredninger.

Aalborg Pirates vågnede simpelthen for sent.

Aalborgs sæson er endnu ikke helt forbi. Holdet skal bronzekamp imod taberen af den anden semifinaleserie, hvor der lige nu står 2-2 imellem Rungsted og Frederikshavn. De kampe spilles med stor sandsynlighed fredag og lørdag i næste uge.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst