Frederikshavn White Hawks

Efter 7-1 sejr hjemme: Høgene blev skudt ned i Esbjerg

Frederikshavn White Hawks tabte på en elendig anden periode, hvor holdet lukkede fire mål ind

Træner Jari Pasanen så sit hold tabe klart i Esbjerg. Arkivfoto: Lars Pauli

Træner Jari Pasanen så sit hold tabe klart i Esbjerg. Arkivfoto: Lars Pauli

ISHOCKEY:Højt at flyve, dybt at falde.

Klicheen passer meget godt på Frederikshavn White Hawks, der fredag på egen is pillede pynten totalt af Esbjerg Energy. Høgene vandt helt 7-1. Søndag tørnede de to hold så sammen igen - denne gang i Esbjerg. Og med et noget andet resultat.

Hjemmeholdet sejrede således med 6-1 i en kamp, der blev afgjort i anden periode.

De første 20 minutter var målløse og helt lige, men da spillerne kom på isen igen, fandt hjemmeholdet skarpheden. Niklas Andersen, Valdemar Ahlberg, Jeppe Vinther og Brett Welychka fik alle sendt pucken forbi Tadeas Galansky i høgenes mål til 4-0, og dermed var kampen reelt afgjort.

Gæsterne fra Frederikshavn spillede en bedre tredje periode og kom også på måltavlen ved Dane Fox. Men inden slutfløjtet øgede Niklas Andersen og Andreas Grundtvig til slutresultatet.

Trods skuffelse ligger Frederikshavn White Hawks på Metalligaen andenplads. Der er fire point op til førende Aalborg Pirates.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst