Aalborg Håndbold

Efter brand: Gigantium er klar til håndbold igen

Aalborg Håndbold spiller onsdag aften første hjemmekamp lidt over en måned efter, at holdets hjemmebane stod i flammer

Foto: Laura Guldhammer
Foto: Laura Guldhammer Laura Guldhammer

Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:53

HÅNDBOLD: Direktør Jan Larsen er en lettet mand, når Aalborg Håndbold onsdag aften løber på banen til sæsonens første hjemmekamp i Jutlander Bank Arena, hvor tyske THW Kiel kommer på besøg til en testkamp.

Foto: Laura Guldhammer Laura Guldhammer

Det er kun lidt mere end en måned siden, at Gigantium og dermed også Aalborg Håndbolds hjemmebane brød i brand, og derfor er det lidt af en succeshistorie, at aalborgenserne allerede igen i aften kan byde indenfor til håndbold.

- Da jeg sad nede i Spanien på min ferie og så billederne af branden, troede jeg ikke på, at vi kunne spille her allerede 16. august. Der er så mange mennesker, der har gjort en stor indsats for, at det kan lade sig gøre, og det er vi dybt taknemmelige for, siger Jan Larsen, som dermed har sluppet for at skulle overveje en alternativ hjemmebane.

Foto: Laura Guldhammer

Tanken om, at der ikke kunne spilles i Gigantium, havde strejfet Jan Larsen.

- Det var ikke til at holde ud. Det var helt uoverskueligt, og jeg er rigtig glad for, at vi kan blive her i vores rigtig fine rammer, siger han.

Foto: Laura Guldhammer Laura Guldhammer

Aalborg Håndbold forventer over 3000 tilskuere til aftenens kamp, og de kommer ikke til at mærke det store til, at hallen for en måned siden stod i flammer.

- Vi har skærmet det område, hvor der bliver arbejdet på at udbedre skaderne, af, og det giver lidt mindre plads ude bagved, men inde i selve arenaen kommer folk ikke til at mærke det. De kan til gengæld glæde sig over, at sæderne er blevet ekstra rengjorte i den her anledning, fortæller Jan Larsen.

Der er kampstart i Jutlander Bank Arena klokken 19.30.

Foto: Laura Guldhammer Laura Guldhammer

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden