Efter lodtrækningsfejl: Real Madrid møder PSG i CL
Real Madrid trak først Benfica i Champions Leagues ottendedelsfinaler, men en fejl betød, at holdet møder PSG.
Spillere og stab i Real Madrid er næppe lykkelige efter mandagens begivenheder i schweiziske Nyon.
Her blev der først trukket lod til Champions Leagues ottendedelsfinaler klokken 12, hvor spanierne trak portugisiske Benfica.
Men en fejl hos Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) betød, at hele lodtrækningen skulle gå om, og anden gang endte Real Madrid med væsentligt hårdere modstand.
Denne gang blev holdet parret med den franske storklub Paris Saint-Germain, der som toer i gruppespillet havde svære forudsætninger ved lodtrækningen.
PSG havde i første omgang trukket Manchester United.
Ottendedelsfinalerne byder blandt andet også på et stort opgør mellem Inter og Liverpool.
/ritzau/
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.