EH Aalborg

EH Aalborg-profil: Tanken løb tom

Det tærer hårdt fysisk og mentalt at få klø i HTH Ligaen

Arkivfoto

Arkivfoto

HÅNDBOLD:EH Aalborg var tæt på, men en række brændte chancer i slutfasen af onsdagens kamp i HTH Ligaen ude mod Team Tvis Holstebro kostede chancen for point.

– Vi var simpelthen så trætte både fysisk og mentalt til sidst, og derfor tror jeg, at vi brændte så meget. Det er virkelig frustrerende, fordi vi har haft mange kampe, hvor vi har været tæt på point. Det er hårdt at opleve igen, erkender bagspilleren Line Berggren efter nederlaget på 25-23.

Flere gange i kampen så det ellers ud til, at spændingen var ved at fordufte, men trods en føring på seks mål med et kvarter igen, nægtede EH Aalborgs mandskab at give op.- Vi kæmpede helt vildt for hinanden, og det er jeg mega stolt over. Vi bliver nødt til at kigge positivt på det. Vi tabte med 12 mål senest i Silkeborg, men i dag var vi med til det sidste, og det er en god måde at gå på julepause på, siger Line Berggren.

Går lidt for hurtigt

Hun er ikke i tvivl om, hvad der lykkedes godt mod TTH Holstebro, og hvad der i perioder kostede for dyrt.

- Vi er rigtig tilfredse med forsvaret, og Emma (Friberg, red.) stod også en god kamp. Nogle gange går det lidt for hurtigt i angrebet, og der skal vi være bedre til at slå bolden i jorden og spille os frem til en åben chance i stedet, lyder EH Aalborg-spillerens analyse.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst