EH Aalborg til Aarhus med selvtillid

Oprykkerne tror på en overraskelse mod Aarhus United

Søren Olsson
Arkivfoto: Kurt Bering
EH Aalborg 12. januar 2019 07:16 - Opdateret 12. januar 2019 07:16

HÅNDBOLD: EH Aalborg fik tanket store mængder selvtillid, da holdet i midt-ugen vandt med hele 37-10 over Taars Ugilt i Santander Cuppen. Den selvtillid er med i bagagen, når holdet lørdag gæster Aarhus United.

Tidligere på sæsonen vandt Aarhus et tæt opgør i Nørresundby.

- Hvis vi kan dække op, som vi har gjort i den seneste uge, så tænker jeg klart, at vi har en god chance. Vi skal være klar fra start og give den fuld gas. Dengang var vi jo faktisk foran med fire mål på et tidspunkt, så vi kan spille op med dem, siger bagspiller Line Berggren Larsen.

- Vi fik en virkelig god sejr i pokalen, og det er jo bare en rar fornemmelse, når man ikke har vundet så mange kampe. Det endte med at blive en kontrakamp, så vi fik ikke trænet så meget af det, vi ville spillemæssigt, men selvtilliden kan vi helt sikker bruge, siger hun.

Kampen starter klokken 14.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...