EH Aalborg

EH Aalborg vendte bundbrag og tog første sejr i nedrykningspulje

Nordjyderne vandt 25-22 over Ajax København i ligakvalifikationspuljen

Arkivfoto: Laura Guldhammer

Arkivfoto: Laura Guldhammer

HÅNDBOLD:Lørdag stemplede EH Aalborg ind i ligakvalifikationspuljen, da de vandt på hjemmebane over Ajax København med 25-22.

Dermed forlader nordjyderne den sidsteplads, som til slut kvitteres med play-off mod nummer 2 fra 1. division for at undgå nedrykning. Pointene er også EH Aalborgs første i gruppen, da de som eneste hold ikke tog nogen med over fra grundspillet.

Hjemmeholdet var bagud gennem de første 25 minutter af kampen.

Men med en stor slutspurt i første halvleg blev føringen tippet over til den nordjyske side. På knap fem minutter blev 8-11 tippet over til 12-11.

Emma Friberg i Aalborg-målet var især medvirkende til pauseføringen.

Gennem anden halvleg holdt EH Aalborg føringen og slap den aldrig. Ved 20-16 i midten af halvlegen så det sikkert ud i Nørresundby Idrætscenter.

Line Berggren Larsen rundede opgøret af, da hun scorede til 25-22.

Søndag mødes Randers HK og Skanderborg ligeledes i en ligakvalifikationskamp.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.