AaB

Eks-formand forlader AaB

Finn V. Nielsen er udtrådt af bestyrelsen i AaB A/S

Finn V. Nielsen forlader bestyrelsen i AaB A/S. Arkivfoto: Martin Damgård

Finn V. Nielsen forlader bestyrelsen i AaB A/S. Arkivfoto: Martin Damgård

FODBOLD:Det blev til et farvel til den tidligere bestyrelsesformand Finn V. Nielsen, da aktieselskabet bag superligaklubben AaB torsdag eftermiddag holdt ordinær generalforsamling på Aalborg Portland Park.

Finn V. Nielsens udtrædelse af bestyrelsen var varslet, og han erstattes af Niels David Nielsen, der var indstillet til valg.

Finn V. Nielsen overlod for et år siden posten som bestyrelsesformand til Torben Fristrup, der fortsætter for bordenden i AaB A/S. Næstformand Jacob Møller Knudsen var på valg og blev genvalgt.

De øvrige medlemmer af bestyrelsen er Henrik Thomsen, Lynge Jakobsen, Claus Fallingborg og Anders Bjørnstrup.

På generalforsamlingen blev årsrapporten, der viser et underskud på 22,8 millioner kroner i 2018, enstemmigt godkendt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.