Endnu en Fortuna-profil tager til England

Sofie Lundgaard fortsætter karrieren i Liverpool i den bedste engelske række

FC Thy-Thisted Q og Fortuna Hjørring mødtes fredag aften i Gjensidige Kvindeligaens slutspil. <i>Foto: Lars Pauli</i>

FC Thy-Thisted Q og Fortuna Hjørring mødtes fredag aften i Gjensidige Kvindeligaens slutspil. Foto: Lars Pauli

LIVERPOOL:Fortuna Hjørring må klare sig uden Sofie Lundgaard i forårets slutspil i Gjensidige Kvindeligaen.

Midtbanespilleren fortsætter nemlig karrieren i den bedste engelske række hos Liverpool, som hun har skrevet en to et halvt år lang kontrakt med, fortæller Fortuna Hjørring på sin hjemmeside.

Sofie Lundgaard rejste til Liverpool for en uge siden og er allerede begyndt at træne med sin nye klub.

- De er så rare herovre. Jeg har fået en fantastisk modtagelse og en fin lejlighed stod klar til indflytning. Det tyder på, at jeg får en ideel fodboldtilværelse, siger Sofie Lundgaard til Fortuna Hjørrings hjemmeside.

Liverpool ligger på en niendeplads i den bedste engelske fodboldrække, hvor Sofie Lundgaard kan komme til at duellere med sine tidligere holdkammerater Sara og Karen Holmgaard, der spiller for naboerne fra Everton.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.