FC Köln-dansker skal holde pause efter brud på næsen

Frederik Sørensen kommer ikke med i kampen mod Bayer Leverkusen, efter at han blev skadet mod Werder Bremen.

Frederik Sørensen (tv.) skal holde pause. Foto: Reuters/Wolfgang Rattay/arkiv
Fodbold 13. marts 2018 17:06

Den danske fodboldspiller Frederik Sørensen kommer ikke med i FC Kölns næste kamp i Bundesligaen.

Den tyske klub fortæller på sin hjemmeside, at forsvarsspilleren har pådraget sig et brud på næsen.

Det skete under mandagens udekamp mod Werder Bremen, som Köln tabte 1-3.

Her måtte Frederik Sørensen lade sig udskifte i pausen.

I første omgang melder Köln ham ude af af søndagens ligakamp hjemme mod Bayer Leverkusen.

Köln er i store problemer i Bundesligaen, hvor holdet er sidst med 17 point for 26 kampe.

Der resterer otte runder i ligaen, og Köln har otte point op til Mainz på 16.-pladsen, der udløser playoffkampe om at undgå nedrykning.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...