Slaget om Nordjylland

Flere markante ændringer fra start hos AaB og Hobro

Pål Alexander Kirkevold er ikke klar fra start, mens Kasper Kusk er bænket hos AaB

Edgar Babayan er tilbage for Hobro, efter han har afsonet sin karantæne mod Lyngby. Arkivfoto

Edgar Babayan er tilbage for Hobro, efter han har afsonet sin karantæne mod Lyngby. Arkivfoto

FODBOLD:Der venter de to nordjyske superligaklubber en yderst vigtig kamp, når de i dag tager hul på "Slaget om Nordjylland."

Hobro IK tabte senest ude mod Lyngby, mens AaB har tabt de seneste tre superligakampe. Derfor er det to hold, som begge skal finde tilbage til vinderformularen, hvis de skal hægte sig på resten af midterfeltet.

Hobro har flere af deres profiler i karantæne mod AaB. Christian Cappis og Emmanuel Sabbi er sat i skammekrogen, og derfor bliver det Frans Dhia Putros, som overtager for Cappis på midten.

Pål Alexander Kirkevold er ikke blevet klar til at spille fra start. Derfor er det endnu engang Imed Louati og Julian Kristoffersen, som danner duo i front. Til gengæld er Mathias Haarup blevet frisk og han erstatter Nicholas Gotfredsen på venstrebacken.

AaB har foretaget flere markante ændringer i startopstillingen i forhold til opgøret mod Randers. De kan endelig glæde sig over, at Lucas Andersen er frisk nok til at spille fra start, og det betyder, at Oliver Klitten tager plads på bænken.

Magnus Christensen er tilbage efter at have siddet ude med karantæne. Christensens genindtrædelse på holdet skubber Frederik Børsting ud på højrekanten, og derfor er Kasper Kusk blevet bænket mod Hobro.

Desuden er AaB hårdt ramt af skader i det centrale forsvar, hvor kun Mathias Ross og Jores Okore er til rådighed af de normale stoppere.

Du kan følge opgøret i vores liveblog herunder ved kampstart:

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.