Håndbold

Aalborg nedkæmpede Skjern i første semifinale

Aalborgenserne var storfavoritter, men vestjyderne bed godt fra sig i Sparekassen Danmark Arena

Sebastian Barthold jubler her over en scoring torsdag aften på hjemmebane mod Skjern.
Sebastian Barthold jubler her over en scoring torsdag aften på hjemmebane mod Skjern. Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 22:28

Håndboldsæsonen gik torsdag aften ind i den afgørende fase, da DM-semifinalerne blev skudt i gang. 

Aalborg Håndbold levede op til favoritværdigheden og vandt det første slag mod Skjern på hjemmebane i Sparekassen Danmark Arena.

Foran 5380 tilskuere kæmpede de vestjyske gæster bravt imod, men til slut sejrede Aalborg Håndbold fortjent med 29-26.

Aalborg Håndbold - Skjern Håndbold 29-26
  • 1. DM-semifinale
  • Stillinger undervejs: 2-1, 5-4, 7-7, 9-9, 12-11, (14-12), 16-15, 19-15, 23-18, 26-22,  27-24
  • Mål for Aalborg: Mads Hoxer 7, Thomas Arnoldsen 6, Mikkel Hansen 5, Lukas Nilsson 3, Simon Hald 2, René Antonsen 1, Henrik Møllgaard 1, Kristian Bjørnsen 1
  • Topscorer for Skjern: Lasse Mikkelsen 11 mål
  • Udvisninger: Aalborg 1, Skjern 4
  • Tilskuere: 5380
  • Den anden DM-semifinale spilles søndag i Skjern.
 

Nøglen til sejr var ikke mindst storspil af Fabian Norsten i målet, der sørgede for, at savnet af skadede Landin ikke kunne mærkes. Samtidig skød Mads Hoxer nok engang med skarpt i angebet.

Genoplev torsdagens første semifinale i vores liveblog herunder:

DM-semifinalerne spilles bedst af tre kampe, og Aalborg Håndbold kan søndag sætte trumf på og booke finalebilletten med en sejr i Skjern.

Den anden DM-semifinale står mellem Fredericia og Ribe-Esbjerg, og her endte den første kamp uafgjort 27-27.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden