Forsvarsspiller er stadig i skammekrogen i AaB

Yahya Nadrani er ikke med, når AaB onsdag tager hul på træningen frem mod den kommende sæson

Yahya Nadrani er stadig på kontrakt i AaB, men han er ikke med, når forberedelserne til forårssæsonen begynder onsdag. <i>Arkivfoto: Henrik Bo</i>

Yahya Nadrani er stadig på kontrakt i AaB, men han er ikke med, når forberedelserne til forårssæsonen begynder onsdag. Arkivfoto: Henrik Bo

AALBORG:Det bliver uden Yahya Nadrani, når AaB onsdag tager hul på forberedelserne frem mod forårssæsonen.

Forsvarsspilleren har ikke trænet med hos AaB, siden han 9. november blev fritaget fra træning efter det, som cheftræner Erik Hamrén betegnede som en uacceptabel opførsel.

Yahya Nadrani er dog stadig på kontrakt i den nedrykningstruede superligaklub, men han møder altså ikke ind sammen med holdkammeraterne, skriver AaB på sin hjemmeside.

- Yahya Nadrani starter ikke op sammen med den øvrige spillertrup. Der arbejdes fortsat på en løsning, lyder meldingen fra AaB.

25-årige Nadrani blev hentet til AaB i september oven på salget af Mathias Ross til Galatasaray. Franskmanden med de marokkanske rødder har en kontrakt, der løber i halvandet år endnu.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.