Fortuna Hjørring henter flere amerikanere

Fortuna Hjørring har søndag præsenteret to yderligere amerikanske tilgange, og dermed er man nu oppe på fem

De to amerikanere Aleigh Gambone (tv.) og Elisabeth Cunningham More (th.) skifter til Fortuna Hjørring. <i>Foto: Fortuna Hjørring</i>

De to amerikanere Aleigh Gambone (tv.) og Elisabeth Cunningham More (th.) skifter til Fortuna Hjørring. Foto: Fortuna Hjørring

HJØRRING:Fortuna Hjørring fortsætter med at satse amerikansk.

Søndag fortæller vendelboerne således i en pressemeddelelse, at man får tilgang af Aleigh Gambone og Elisabeth Cunningham More, og dermed har man nu hentet fem amerikanere denne vinter.

- Aleigh Gambone kommer fra Clifton i Virginia. Da hun gik på Centreville highschool blev mange forskellige sportsgrene afprøvet. Det viste sig rimelig hurtigt, at hendes fremtid skulle findes på fodboldbanen, og hendes ambitioner rakte ud mod hele verden. Hun gjorde sig bemærket som forward og midtbanespiller – positioner, som hun også indtager hos Fortuna. Siden 2019 har Aleigh Gambone repræsenteret sin highscool på bedste hold, og hun har leveret såvel på hjemmebane, som når holdet har været rundt i USA for at møde hold fra andre stater. Foruden highschool-fodbold har Aleigh Gambone op gennem årene præsteret fornemt for sin klub.

- Libby More - Elisabeth Cunningham More – kommer fra Wilmington i staten North Carolina. Her havde hun en klubtilværelse hos Wilmington Hammerheads, hvor hun markerede sig som stortalent og holdkaptajn. I en sæson høstede hun titlen som topscorer. På Cape Fear Academy i Wilmington blev talentet for alvor udviklet. Af Libby Mores præstationsliste fremgår det også, at hun i omfattende udstrækning har været storleverandør af assists. Gennemførelse af en uddannelse på West Ham United International Academy fra 2014 til 2017 hører med til hendes fodbolduddannelse, skriver Fortuna Hjørring om de to seneste amerikanske tilgange.

Tidligere har Fortuna Hjørring hentet Janae Packard, Renee Guion og Kelly Ann Livingstone.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.