Fra Hirtshals til Champions League

Angriber skifter til moldovisk mesterhold

Søren Olsson
Patrik Pedersen i jubel efter en scoring fra dengang han stadig spillede i Hjørring. Arkivfoto: Michael Koch
Vendsyssel FF 12. december 2018 15:00 - Opdateret 12. december 2018 16:24

FODBOLD: Den 27-årige angriber Patrick Pedersen, der oprindeligt stammer fra Hirtshals og startede sin seniorkarriere hos Vendsyssel FF, har haft en glimrende sæson.

På Island er han blevet mester sammen med klubben Valur, hvor han med 17 sæsonscoringer samtidig gjorde sig selv til topscorer i den islandske liga.

Og nu skifter han fra et mesterhold til et andet. Patrick Pedersen er nemlig blevet købt at det suveræne moldoviske mesterhold Sheriff Tiraspol, der har hentet fra det nye år, hvor den moldoviske sæson starter på ny, efter Sheriff vandt mesterskabet med hele 18 point ned til nummer to i november.

I sidste sæson kvalificerede FC Sheriff sig til gruppespillet i Europa League, og her endte holdet i samme gruppe som FC København. Det første opgør i Moldova endte 0-0, mens FCK vandt 2-0 i Telia Parken.

I denne sæson har Valur og Sheriff Tiraspol faktisk mødt hinanden i kvalifikationen til Europa League, hvor moldoverne gik videre på reglen om flest scorede udebanemål ved den samlede stilling 2-2.

Man kan da godt spekulere i, at det var i disse kampe, at Sheriff Tiraspol fik øjnene op for den nordjyske angriber.

Tema: Vendsyssel FF

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...