Franske EM-favoritter er ramt af coronaudbrud
Stjernen Nikola Karabatic er blandt spillerne i den franske EM-trup, som er blevet ramt af coronavirus.

TOPSHOT-HANDBALL-OLY-2020-2021-TOKYO-FRA-DEN Franck Fife/Ritzau Scanpix
De franske håndboldherrer er ramt af et stort coronasmitteudbrud i truppen, som rammer holdets forberedelser til det forestående EM i Ungarn og Slovakiet.
Hele otte af holdets spillere er netop nu ramt af corona og går glip af holdets første træningssamling forud for EM i januar.
Det oplyser Det Franske Håndboldforbund.
Blandt dem er eksempelvis veteranen og superstjernen Nikola Karabatic. De otte spillere er:
Rémi Desbonnet, Hugo Descat, Aymeric Minne, Dylan Nahi, Élohim Prandi, Nikola Karabatic, Benoît Kounkoud og Yanis Lenne.
På den gode side set med franske briller indledes EM først 13. januar, så de smittede spillere burde kunne nå at komme sig i tide inden slutrunden.
Danmark er indtil videre forskånet for smitteudbrud, selv om der i den danske liga florerer en del coronasmitte for tiden. Det har ført til mange udsatte kampe.
Danskerne er i gruppe med Sverige, Ungarn, Rusland, Serbien og Østrig ved EM.
/ritzau
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.