Frederikshavn rejste sig flot: Vandt sikkert i Herning
White Hawks blander sig i topstriden
Opdateret 30. september 2019 kl. 07:29
ISHOCKEY: Frederikshavn White Hawks rejste sig flot efter fredagens nederlag til Rungsted og den megen polemik omkring Kristian Jensen, da holdet hentede en sikker udesejr mod Herning Blue Fox.
6-4 vandt høgene i Herning i en kamp, der nærmest var afgjort efter to perioder, hvor holdet førte med 4-0.
Herning bed dog fra sig og kæmpede sig lidt tilbage med to hurtige mål i begyndelsen af tredje periode.
Nikolaj Krag Christensen scorede åbningsmålet, mens Radim Piroutek havde en stor søndag med målet til 2-0 og tre point i alt i kampen.
Christoffer Åkesson gjorde det til 3-0, inden Christopher Frederiksen øgede til 4-0 kort før anden periodes udløb.
Der kom lidt spænding tilbage i kampen, da Lasse Lassen reducerede til 4-3 med syv minutter igen, men Christopher Frederiksen gjorde det lynhurtigt til 5-3 igen. Brodie Dupont reducerede endnu engang og gav igen spænding, men Søren Nielsen lukkede kampen endegyldigt med scoringen til 6-4.
Frederikshavn er med sejren oppe på 12 point og dermed ligesom SønderjysKE seks point efter lokalrivalerne fra Aalborg. Høgene har endda en kamp i hånden, da de kun har spillet seks kampe, mens de andre har spillet syv.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.