Frederikshavns høge rettede vingerne: Chokstart og flot comeback

Efter en sløj periode leverede nordjyderne et solidt stykke arbejde i tirsdagens Metal Liga-opgør mod Esbjerg Energy

Mark McNeill assisterede til tre af Frederikshavns scoringer mod Esbjerg. Arkivfoto: Henrik Louis <i>Foto:Henrik Simonsen</i>

Mark McNeill assisterede til tre af Frederikshavns scoringer mod Esbjerg. Arkivfoto: Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen

ISHOCKEY:Efter tre nederlag i træk i Metal Ligaen fik Frederikshavn White Hawks tirsdag aften effektivt stoppet nedturen.

Foran 1017 tilskuere slog de Esbjerg Energy så klart som 4-0, og dermed forsvarede frederikshavnerne fjerdepladsen i grundspillet, hvor de nu er otte point foran netop Esbjerg.

Vestjyderne er normalt et af ligaens mest scorende mandskaber, men Tadeas Galansky, der gjorde comeback i Frederikshavns mål efter en længere skadespause, storspillede.

White Hawks-sejren kunne der dog ikke pilles spor ved. De vandt skudstatistikken så klart som 35-18 og grundlagde sejren indenfor kampens første halvandet minut.

Frederikshavn White Hawks - Esbjerg Energy 4-0

Periodecifre: 2-0, 1-0, 1-0

Mål: 1-0 Aleksi Halme (0.50), 2-0 Lucas Andersen (1.29), 3-0 Kirils Galoha (27.11), 4-0 Aleksi Halme (59.21)

Udvisninger: Frederikshavn 3x2 min., Esbjerg 5x2 min.

Tilskuere: 1017

Efter bare 50 sekunder skar Aleksi Halme centralt gennem Esbjergs zone og udplacerede målmand Thomas Lilie til 1-0, og bare 39 sekunder senere blafrede nettet igen. En Esbjerg-back tabet pucken bag eget mål, og det kunne Lucas Andersen udnytte til at score til 2-0.

Det var også stillingen efter 1. periode, og selvom Esbjerg siden kom lidt bedre med, var nordjyderne stadig bedst. Det blev 3-0 knap halvvejs gennem kampen, da Mads Falborg Iversens trækskud blev styret i nettet af Kirils Galoha foran mål.

I 3. periode forsøgte Esbjerg at kaste alt over bord for at komme tilbage i kampen, men Tadeas Galansky nægtede at kapitulere i målet. I stedet scorede Aleksi Halme til 4-0 i tomt net kort før tid - uselvisk serveret af Mark McNeill. Esbjerg-bænken tog en challenge i håb om en offside-kendelse i opspillet - men uden held.

Frederikshavn White Hawks skal i kamp igen på torsdag, hvor turen går til Odense.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.