Mors-Thy Håndbold

Fremtidens profiler sikrede tredje triumf for Mors-Thy

Unge spillere som Nicklas Graugaard, Frederik Tilsted og Emil Bergholt sikrede en overbevisende ligasejr over TTH Holstebro

Foto: Lars Pauli

Foto: Lars Pauli

HÅNDBOLD:Mors-Thy Håndbold ligner efterhånden topholdenes værste fjende i Primo Tours Ligaen. Fredag hentede klubben en overbevisende sejr på 34-26 over TTH Holstebro.

Mors-Thy har præsteret både som fugl og fisk i denne sæson. Men i første halvleg viste nordvestjyderne det niveau, som har nedlagt både Aalborg Håndbold og Skjern i denne sæson.

Det var især klubbens unge spillere, som viste højt niveau.

Særligt i defensiven dominerede Mors-Thy frem mod pausen. De stod kompakt og gav sjældent plads til gæsterne. Når de fik plads, blev det flere gange til straffekast.

Det var dog intet problem for Nicklas Graugaard, der spillede hele kampen frem mod de afsluttende minutter, da målmandskollega Søren Pedersen sad over med en skade.

Den unge målmand tog tre ud af fem straffekast i første halvleg og sikrede en fremragende redningsprocent for kampens første halvdel.

I den anden ende viste især Frederik Tilsted store evner. Lederpotentialet lyste ud af den lokale spiller, som førte an mod en pausestilling på 16-9 til hjemmeholdet.

Efter pausen blev afleveringerne dog lidt løsere ved Mors-Thy-spillerne, og forsvaret formåede ikke at holde samme pres på modstanderne.

Graugaard hev heller ikke de samme redninger i målet. Med Søren Pedersen ude forblev målmanden dog på banen, mens 2. divisionsmålmand Frederik Larsen sad klar på bænken.

Dermed hentede Holstebro-spillerne hurtigt et par mål af det store forspring.

En lang række kontramuligheder udbyggede dog hjemmeholdets hul ned til topholdet. Her straffede især Emil Bergholt gæsterne og sendte Mors-Thy på sikker sejrskurs.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst