AaB

Fuldt hold at plukke fra for Friis før SønderjyskE

Lucas Andersen er tilbage fra overstået karantæne til fredagens opgør mod SønderjyskE

Arkivfoto: Henrik Bo

Arkivfoto: Henrik Bo

FODBOLD:AaB og cheftræner Jacob Friis har sat navne på de 19 spillere, der fredag aften skal forsøge at sende nordjyderne væk fra holdets nuværende 10. plads i superligatabellen og tættere målet om top 6.

Modstanderen er SønderjyskE med den nu tidligere Vendsyssel-sportsdirektør Glen Riddersholm på bænken, der, ligesom AaB, har fået en svær start på forårssæsonen. Sønderjyderne har således tabt begge holdets kampe i februar mod henholdsvis Vejle og AGF med cifrene 0-2.

I AaB-lejren er Lucas Andersen tilbage i truppen efter overstået karantæne, hvilket betyder, at Jacob Friis har haft en skadesfri trup at udtage spillere fra, lyder det fra nordjyderne.

Ved torsdagens træning stod AaB's svenske førstekeeper Jacob Rinne godt nok over, men han med i truppen og forventes klar.

AaB's trup mod SønderjyskE

Jacob Rinne, Patrick Kristensen, Jakob Ahlmann, Jakob Blåbjerg, Jores Okore, Kristoffer Pallesen, Oliver Abildgaard, Rasmus Würtz, Tom van Weert, Lucas Andersen, Philipp Ochs, Magnus Christensen, Kasper Kusk, Rasmus Thellufsen, Kasper Risgård, Michael Lansing, Frederik Børsting, Wessam Abou Ali og Kasper Pedersen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst