Gotfredsen stadig skadet: - Har lavet mit hjemmearbejde

Den lange juleferie var ikke nok til at Hobro-spilleren blev klar til comeback

Sarah Thun Madsen
Arkivfoto: Lars Pauli
Hobro IK 8. januar 2018 15:04

FODBOLD: Der manglede fire spillere på banen, da superligaholdet fra Hobro IK havde deres første træningsdag efter årsskiftet.

Mens Vito Hammershøj Mistrati havde fået bevilliget en ekstra fridag stod det værre til for holdets nyerhvervede Alexander Baun og Kasper Lynge Nielsen, som blev tilbage i styrketræningen.

Midtbanespilleren Nicholas Gotfredsen var på græsset efter en lyskenskade i efterårets andensidste kamp, dog i selskab med fysioterapeuten, og han regner med to-tre ugers skadespause endnu, før han er fit for fight.

- Jeg har lavet alt mit hjemmearbejde i juleferien, så jeg føler min form er rigtig god, men jeg er stadig ikke klar. Men det går efter planen og vi skal lige lave nogle øvelser her i de første par uger, siger han.

Selvom han har været mere eller mindre skadet siden midten af oktober, så er det ikke træningstimerne, der er de værste.

- Jeg er jo en glad dreng, og vi har et skønt omklædningsrum, men det er værre, når man kommer hjem og jeg tænker på, at det er lang tid siden, jeg sidst har gjort det rigtig godt på banen, men jeg er på vej mod lysere tider, smiler Gotfredsen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...