Aalborg Pirates

Her er Aalborg Pirates' modstander i Champions League

Der blev onsdag aften trukket lod til første runde i næste sæsons Champions League

Julian Jakobsen og holdkammeraterne kender nu modstanderen i første runde i Champions Hockey League. Arkivfoto: Henrik Bo

Julian Jakobsen og holdkammeraterne kender nu modstanderen i første runde i Champions Hockey League. Arkivfoto: Henrik Bo

ISHOCKEY:Coronavirus satte en tidlig stopper for ishockeysæsonen, men Aalborg Pirates nåede dog at sikre sig førstepladsen i Metal Ligaens grundspil.

Det gav adgang til næste sæsons Champions Hockey League, og nordjyderne kender nu den første modstander i turneringen.

Finske Oulun Kärpät kom op af bowlen som modstander, da der onsdag aften blev trukket lod til første runde, hvor Aalborg Pirates var useedet.

Finnerne vandt grundspillet i den finske liga i den forgangne sæson. De to hold skal møde hinanden på både hjemme- og udebane.

Champions Hockey League bliver sædvanligvis afviklet i et gruppespil, men i næste sæson er turneringen forkortet på grund af corona-pandemien.

Turneringen får fortsat deltagelse af 32 hold, men den afvikles i et knockout-format, så i første omgang er Aalborg Pirates altså kun sikret de to kampe mod Oulun Kärpät.

Champions Hockey League sættes efter planen i gang i oktober.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.