Christoffer Faarup

Historisk styrtløb: VM-markering af Hobro-løber

Christoffer Faarup kørte et næsten perfekt løb og var mindre end halvandet sekund efter den norske verdensmester

Christoffer Faarup på vej mod en flot 22. plads i VM-styrtløbet. Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix

Christoffer Faarup på vej mod en flot 22. plads i VM-styrtløbet. Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix

SKISPORT:Efter flere udsættelser på grund af tåge fik verdens bedste alpine skiløbere lørdag eftermiddag afviklet VM-styrtløbet i svenske Åre. Det blev en god oplevelse for Hobro Skiklubs Christoffer Faarup.

Den 26-årige fartdjævel kørte et næsten perfekt løb og kom i mål som nummer 22 ud af 58 startende. Han var blot 1,49 sekund efter den norske verdensmester, Kjetil Jansrud. Det er Christoffer Faarups bedste VM-præstation i karrieren og samtidig den bedste danske placering nogensinde i styrtløb.

Hobro-løberen blev i onsdags nummer 27 i super G-løbet, men løftede altså sit niveau i styrtløbet. Han har endnu et løb, inden hans VM er slut. På mandag gælder det den kombinerede konkurrence, hvor menuen først er et slalom-løb og siden et styrtløb.

Lørdagens styrtløb i Åre blev i øvrigt en dobbelt norsk triumf. Kjetil Jansrud var 0,02 sekund hurtigere end landsmanden Aksel Lund Svindal. Østrigske Vincent Kriechmayr tog bronze.

Foto: Fabrice Coffrini/AFP/Ritzau Scanpix

Foto: Fabrice Coffrini/AFP/Ritzau Scanpix

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst