Hobro IK

Hobro åbner også for tilskuere

Lørdagens kamp mod AC Horsens bliver med tilskuere på DS Arena

Hobro IK er klar til at lukke tilskuere ind på DS Arena på lørdag. Arkivfoto: Henrik Bo

Hobro IK er klar til at lukke tilskuere ind på DS Arena på lørdag. Arkivfoto: Henrik Bo

FODBOLD:Det bliver med tilskuere på lægterne, når Hobro IK lørdag tager imod AC Horsens i den første kamp i 3F Superligaens nedrykningsspil, fortæller den nordjyske superligaklub torsdag på sin hjemmeside.

Der er givet grønt lys til at lukke 500 ind, men det inkluderer de såkaldte on- og off-pitch medarbejdere, så der bliver givet adgang til 280 tilskuere på DS Arena lørdag.

De partnere, sæsonkortholdere og aktionærer, der får mulighed for at sikre sig en billet til lørdagens kamp, er blevet kontaktet direkte, fortæller Hobro IK.

Klubben fortæller dog, at man samtidig har lavet en plan, der skal fordele pladserne mest fair over de tre kampe i gruppespillet, så så mange som muligt kan komme til fodbold på DS Arena.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.